Husk altid gratis levering på vores produkter Alle priser inklusiv levering
Leveringstiden 1-3 hverdage

0

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser


Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Kvalibrænde.dk. Finder du ikke svaret herunder er du velkommen til at kontakte os – Ring 20 20 87 16 Ved din bestilling af varer på Kvalibrænde accepterer du nedenstående aftalevilkår. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.


Børn og unge under 18 år
Du skal være fyldt 18 år for at handle på kvalibraende.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.


Sådan handler du hos os
For at foretage et køb på kvalibraende.dk skal du igennem 5 trin.

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
2. Indtast dine personlige oplysninger
3. Vælg forsendelses/betalingsmåde
4. Godkend vores forretningsbetingelser
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden og godkend købet


Priser og særlige tilbud Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. På langt de fleste varer er leveringen gratis. Dette fremgår altid af hjemmesiden. Der tages altid forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer fra leverandørerne samt ændringer i dansk moms og afgifter.


Betaling Der kan betales med følgende betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, og Visa Elektron. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden. Pengene bliver reserveret på din konto ifm. at ordren lægges på Kvalibrænde.dk. Vi trækker dog først pengene på din konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger, det vil dog altid fremgå, at varerne er betalt med Dankort/kreditkort og af hvem.


Sikkerhed ved betaling Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via PBS-godkendt Payex-software. Kvalibrænde gemmer ikke dine oplysninger. PBS har certificeret Kvalibrænde.dk til at anvende denne betalingsform og det er derfor sikkert at betale med kreditkort. Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:


• Varen ikke leveres.
• Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor.
• Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept.


Personoplysninger Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på Kvalibrænde, behandles af Kvalibrænde og eventuelle eksterne samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling – herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt og vil aldrig blive videregivet til tredjepart. I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mail-adresse blive brugt i forbindelse med vores markedsføring indenfor de interesseområder, du via din tilmelding har givet samtykke til. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen og dine oplysninger vil herefter blive slettet.


Cookies På kvalibraende.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.


Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.


Logstatistik Vi bruger en logstatistik på kvalibraende.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.


Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere kvalibraende.dk.


Levering Der leveres kun til adresser i Jylland og til adresser på brofaste øer i Danmark (herunder naturligvis Sjælland og Fyn) – dette vil fremgå, når du forsøger at gennemføre din bestilling. Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse.


Ved ordrer, der leveres af ”Fragtmand” vil levering ske til kantstenen. Fragtmanden vil prøve at efterkomme ønsker til aflæsningen – disse kan anføres ved bestilling under notat. Evt. anvisninger skal dog være enkle og let forståelige – skriv også gerne et telefonnummer, hvor fragtmanden kan træffe dig i tilfælde af tvivlsspørgsmål. Lav altid en tydelig markering af, hvor pallen skal stå, hvis der ikke er nogen hjemme på modtagelsestidspunktet.


Hvis der ønskes en speciel placering af varen/pallen, så er kravet til underlag, at det skal være jævnt og fast, som f.eks. asfalt og fliser, da varerne køres på plads med løftevogn: Grus, jord, græs eller lignende er ikke gangbart. Såfremt det IKKE er muligt for chaufføren at aflevere varen og må tage den med igen for returnering eller senere levering må der påregnes en ekstra leveringsomkostninger pr. palle i henhold til fragtfirmaets listepris. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Kvalibrænde. Når varerne sendes af sted fra vores lager modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, modtager du kun en faktura for de varer, der er afsendt. Evt. resterende varer på din bestilling vil du modtage faktura for, når de efterfølgende afsendes.


Leveringstid Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager og hvilken transportør der er tilknyttet varen. Det vil altid fremgå på varens side, hvornår en given vare kan leveres. Vi forsøger at sende dine varer inden for 1-3 dage.


Bemærk: Der tages forbehold for udsolgte varer og ufremkommeligt vejr, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.


Fortrydelse af køb og returnering Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen. Ved fortrydelse/returnering skal varen være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen og varen skal returneres i original og intakt emballage. Du kan gøre din fortrydelsesret gældende ved at nægte modtagelse af varen eller ved at returnere varen til en af Kvalibrænde.dk angivet returadresse. Husk altid at medbringe eller medsende faktura. Du dækker selv omkostningerne til returforsendelse.


Varereturnering skal ske til det lager hvorfra varen er afsendt – kontakt os venligst på forhånd for at aftale nærmere. Bemærk, at varereturnering sker for egen regning. Vi modtager ikke paller sendt pr. efterkrav. Du kan også udøve din fortrydelsesret ved at nægte modtagelse, når brændslet leveres. Bemærk dog, at du selv skal betale alle de dermed forbundne fragtomkostninger både ud og hjem, specificeret efter fragtselskabets listepris.


Reklamation – guide til defekte varer? Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret en mangel. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtigt opbevaring eller lign.


Transportskader Når du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen.


Sådan håndterer du en defekt vare Hvis du vil reklamere via Kvalibrænde.dk kundeservice, bedes du altid oplyse ordrenummer, produkttype og en kort beskrivelse af fejlen. Du vil herefter blive kontaktet for det videre forløb. Kontakt os på jm@jmwaps.dk eller på telefon 20 20 87 16


Værneting Købs- og leveringsbetingelser for Kvalibrænde.dk er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og Kvalibrænde.dk, i anledning af køberens køb af varer fra Kvalibrænde.dk, skal afgøres ved retten i Århus.