Husk altid gratis levering på vores produkter Alle priser inklusiv levering
Leveringstiden 1-3 hverdage

0

Brændværdier

Det fleste af os ved sikkert, at nogle træarter brænder både længere og afgiver meget mere varme end andre. Det betyder af de forskelle typer af brænde også har forskellig brændeværdier. Vi tager her et kik på hvad brændværdi er for noget, og hvordan det er forskelligt fra træsort til træsort. Hvis man forestiller sig at vandindholdet i træet, er det samme. Så varmer alle træarter stort set lige godt - Hvis man vel og mærke måler det pr. kg brænde.
Det lyder måske umiddelbart lidt underligt, men faktisk så ligger brændeværdien for gran, en smule højere end brændværdien for bøg. I virkeligheden ser det dog helt anderledes ud, da bøgetræ, vejer en del mere end gran og du får cirka samme mængde træ på en palle. De bedste brændværdier får man med de tunge træsorter, og generent siger man at jo tungere brændet er, jo bedre brændværdi. Derfor brænde de tunge træsorter som bøg, også i længere tid end de lette træsorter som f.eks. gran eller poppel. Af samme grund brænder Hardwood briketter også længer end de lyse RUF briketter, da de hovedsageligt består af de lette træsorter.

Sammenligner man vægten på en kubikmeter tørt træ, får man følgende mængder:

Gran: Cirka 450 kg.
Birk: cirka 620 kg.
Bøg: cirka 710kg.

Det vil sige, at man får næsten 60 procent mere varme for pengene, ved at købe bøgebrænde frem for gran. Det betyder også at bøgebrænde har en bedre brændeværdi end f.eks. Gran eller Birk.

Som tommelfingerregel kan man sige, at 1 kilo tørt kvalitetsbrænde cirka svarer til: ½ liter fyringsolie, ½ kubikmeter naturgas og 5 kilowatt-timer, men en køber præsenteres, som tidligere nævnt, for mange forskellige mål og værdier ved udbud af biobrændsel, – desværre er det ofte fiktive og teoretisk tal, som ikke fortæller noget som helst om den egentlige værdi i brug.

Enten er det manglende viden, som gør sig gældende eller også kunne man få den tanke, at der er tale om bevidst misinformation, – måske fordi det kun er en enkel – eller to brændetyper, man selv tilbyder. Bl.a. oplyses ofte udvalgte, særlig høje, rent teoretiske brændeværdier, som er tal for ”øvre brændværdi” og ”brændværdi af vand og askefri prøve” – men fra disse tal skal trækkes den energimængde, som ikke giver varme i stuen, men går til spilde i skorstenen under fordampning.

De teoretiske – matematiske værdier er en del af analyseprocessen – og disse analyseres frem for, at man efterfølgende kan beregne den reelle nyttevarme-energi i brændslet. F.eks. har alt træ som gennemsnit ca. 4.400 Kacl/kg, men dette er kun ved absolut tør tilstand (0 %), dette tal kaldes for ”øvre brændværdi” eller ”brændværdi af vandfri prøve” – men derfra skal som nævnt fratrækkes Kcal til vandfordampning = reel f.eks. typisk for almindeligt pejsetræ: 4.400 minus 1.500 – 1.700= netto til nyttevarme ca. 2.700 – 2.900 Kcal/kg.

I figuren har vi sammenlignet forskellige brændslers reelle nyttevarme (energi) pr. kilo/enhed i gennemsnit.

Reel Nyttevarme i brænde 

Som det ses i figuren svinger den reelle brændværdi meget mellem almindeligt birk og ovntørret bøg. En stor del af forklaringen til dette er, at der er væsentligt mindre vandindhold i ovntørret træ end lufttørret træ, og derfor går der mindre ”varme” fra til at fordampe vandet. Dette forklarer derfor også, hvorfor lufttørret træ ofte er billigere end ovntørret træ.