hvilken brændeovn eller pejse skal jeg vælge til min bolig?

Uanset om du skal købe en ny brændeovn i stedet for den gamle, eller om du er førstegangskøber af en brændeovn, så er denne artikel god at have som tjekliste. Her vil vi gennemgå nogle af de overvejelser, som du bør have i tankerne, når du skal vælge en brændeovn. Der er nemlig mange forskellige typer af brændeovne, også i forhold til hvilket slags brænde der kan bruges. Det er derfor vigtigt at skelne mellem en almindelig brændeovn til almindelig brænde, og en såkaldt pilleovn til træpiller. Så det første du skal gøre op med dig selv er, om hvorvidt du vil have en brændeovn eller pilleovn.
En brændeovn kan bruges til almindelig kløvet træ af træsorterne ask, bøg, eg og løv. En pilleovn benytter sig af træpiller, som er klassificeret som biobrændsel og er et produceret produkt af affaldstræ. Uanset hvad du vælger, kan du glæde dig til, at du får en varmekilde fra et energibesparende sted.
Selvom du allerede nu har overvejet, hvad du vil have af brændeovn, så er der også andre faktorer som skal indregnes. Her tænkes der specifikt på din skorsten, og om den overhovedet er klar til en brændeovn. Forskellige brændeovne kræver forskellige typer af skorsten, da skorstenen sørger for at luften cirkuleres ordentlig rundt.
Det betyder, at din brændeovn med dit brænde, kan få en fuldstændig forbrænding sat i gang – det giver optimal varme og skåner samtidig både miljø, skorsten og brændeovn.

Brændeovn og effektivitet

Når du er sikker på, at din skorsten kan passe sammen med en brændeovn, så er det tid til at kigge på effektivitet. Effektiviteten af en brændeovn er selvfølgelig hvor meget varme den kan afgive, og hvor god den er til at udnytte det brænde, som du tænder i den. Det skal siges, at skorstenen og brændeovnen skal passe helt sammen – så selvom du har fået godkendt din skorsten, skal du også være sikker på at den passer perfekt til den brændeovn, som du nu vælger at købe.
I forhold til varmeafgivelse, så har forskellige brændeovne forskellige metoder. Den mest enkel form for varmeafgivelse er det, der bliver kaldt for strålevarme. Der sendes varmen direkte ud, men problemet ligger i, at varmen bliver koncentreret omkring brændeovnen. Så hvis du vil varme i større områder, er det bedre med en brændeovn, som har konvektionsvarme. Det betyder at varmen spreder sig rundt i hele rummet – det giver en mere tilpas og behagelig varme i huset.
Der er også nogle brændeovne, som har en indbygget blæser. Det sætter fart på varmefordelingen i huset, så hvis du har et stort hus og vil have optimal varmeudnyttelse, kan du kigge nærmere på brændeovne med indbygget blæser. Disse benytter sig også af konvektionsvarme, blot i en større grad.

Køb en brændeovn

Det kan roligt siges, at der skal ske nogle få, men detaljerede overvejelser inden køb af en brændeovn. Det er især vigtigt at kigge på skorstenen, da det ellers kan give problemer fremadrettet hvis brændeovnen ikke passer til.
Derudover er det jo vigtigt, at du får den mest optimale varme ud af din brændeovn, så hvis du har et stort hus bør du nok kigge på brændeovne med konvektionsvarme.
Afslutningsvis, handler det ikke kun om brændeovnen. Det handler også om det brænde, som du vælger at bruge i din brændeovn. For du kan have en nok så god brændeovn, men hvis brændet ikke er godt nok, får du stadig ikke optimal udnyttelse. Det kan endda skade din brændeovn, når du køber brænde af lav kvalitet – sørg derfor altid, at få købt brænde, enten almindelig kløvet brænde eller træbriketter, som er af høj kvalitet.