eksempel på træbriketter i plast poser klar til brug i din brændeovn eller i din pejs

Der findes forskellige former for brænde, som du kan bruge i din brændeovn eller pejs. Der er de almindelige former for brænde, som vi kender det fra bøg, ask, eg og løv – altså det der hedder almindelig kløvet træ. Der er også andre typer, nemlig det der kaldes for briketter. Du har sikkert set dem, da de er ret ikoniske i deres form – det ligner at en masse spåner og savsmuld er presset sammen til en firkant – og det er lige præcis det, som briketter er. Briketter, som også kaldes for træbriketter, er lavet af affaldstræ. Derfor kan du kalde dig selv for CO2-neutral, når du brænder briketter af, da det er klassificeret som biobrændsel. Fordelen ved trækbriketter er, at de er nemme at tænde og giver varme i en længere periode.
Men afgivelse af varme og hvor nemt det er i forhold til tænding af briketten afhænger af, at der er blevet brugt kvalitetsprodukter under fremstillingen. Selvom det er affaldstræ, eksempelvis savsmuld og spåner fra industrien der bliver brugt, kan du godt få briketter af lav kvalitet. Det er derfor vigtigt, at undersøge hvorvidt andre materialer og råstoffer er indgået i produktionen af briketterne. Eksempelvis er lim, sand, jord eller andet materiale blevet brugt i nogle briketter. Det mindsker kvaliteten og brændværdien på briketterne – sørg derfor altid, at finde briketter, hvor der ikke er blevet brugt uønsket materiale under produktionen.

Forskellige typer af briketter

Der skelnes mellem forskellige typer af briketter – oftest skelnes der mellem kvaliteten af dem. Som førnævnt, kan andre typer af materialer godt indgå i produktionen, men det er bare ikke særlig hensigtsmæssigt for dig som forbruger at det sker. Du vil nemlig gerne have briketter, som kan brænde længe og afgive højst mulig varme. Samtidig kan briketter af lav kvalitet ødelægge din skønne brændeovn og skorsten, hvis der eksempelvis er brugt behandlet affaldstræ – hvori der har været maling, lim mm. En måde at sikre en høj kvalitet på briketterne er, at kigge på prisen de bliver solgt til. Er prisen for god til at være sand, kan der være blevet brugt andre materialer end træ under produktionen.
Dette skyldes, at jord, sand og andet er billigere end træ, og det er med til at sætte produktionsprisen ned.
Desværre går det ud over dig til sidst, da du står med en type af briketter, som ikke har kvaliteten i orden. Det kan som førnævnt undgås, hvis du tjekker grundigt efter, når du køber briketter. Det kan også varmt anbefales at du kigger efter konsistensen på træbriketterne. Ser briketterne ”løse” ud, så er kvaliteten heller ikke i top. De skal helst være faste og firkante. Jo mere de har været under tryk, des større er fastheden på briketterne.

Køb briketter i Danmark

Nu har du fået et større indblik i, hvad du skal kigge efter, når du skal købe briketter. Overordnet set ligner briketter, eller træbriketter, hinanden. De er firkantede og det ligner, at der er noget sammenpresset, som holder det hele fast. Typen af briketterne sker på kvalitetsniveau, og det kan du hurtigt tjekke ved, at kigge på fastheden af briketterne. Samtidig plejer der, at stå hvilket materiale der er blevet brugt under produktion.
Det kan altid anbefales, at du snakker med forhandleren af briketterne omkring hvordan de er produceret. Det vil give dig et større indblik i briketterne, som du er i gang med at købe. Grunden til, at du skal være så opmærksom er, at mange danskere køber stort ind. Det er ærgerligt, at stå med briketter der ikke er af høj kvalitet, når du ved, at det kan ødelægge din brændeovn og skorsten samt forurene miljøet.