fordele ved ovntørret brænde i bøg eller ask
Ovntørret brænde er blot en af de mange forskellige former for brænde, som du kan bruge, når du skal tænde op for din pejs eller brændeovn derhjemme. Det er både hyggeligt, varmende og energibesparende at have en brændeovn kørende – men det kan hurtigt være et problem, hvis du ikke har de rigtige brænde til, at gøre det nemt for dig selv. Det er derfor vigtigt at kende forskellen på de forskellige brændetyper, så du får den mest optimale oplevelse, når du fyrer op. Denne artikel fokuserer på en af de mest populære brændetyper, som er ovntørret brænde. Som navnet antyder, er brændet blevet tørret i en ovn. Men inden det kommer så langt, skal brændet igennem forskellige faser. En af de typer af træ vi mest bruger til tørring er Bøg. Derfor er det ofte bøgebrænde, som sælges i denne form.

Metoden og processen foregår ved, at træet bliver lufttørret efter fældning. Det er forskelligt hvor længe det får lov, at tørre inden det kommer i ovnen. Men normalt skal det nedfældede træ tørre i en længere periode, før at det er klar til brug. Det er dog slet ikke nok med lufttørring, da det kan tage meget lang tid at langtidstørre træ. Med ovntørret træ, bliver tørringsprocessen sat op i gear, så du kan bruge dit brænde med det samme.

Ovntørring af brænde sikrer, at fugtigheden på overfladen af brændet og inde i kernen, bliver mindsket. For høj fugtighed kan skabe problemer med at tænde brændet, og det udleder samtidig også mere forurening. Endnu et stort minus ved for fugtigt brænde er, at det ikke udleder ligeså meget varme, som når det er helt tørt.

Ovntørret brænde er fordelagtigt for dig

Med ovntørret brænde, kan du glæde dig over, at du derved forurener mindre, når du tænder op for din brændeovn. Samtidig kan du få maksimal udnytte af varmen, da brændet udgiver så meget varme som muligt. Sidst men ikke mindst, er det meget nemmere at få sat gang i ovntørret brænde end andre brændetyper – dette skyldes, at brændet er tørt udenpå og indeni.

Fugtigheden i dit brænde er meget vigtig. Jo mere dit brænde er blevet tørret, des lavere er fugtigheden. Da ovntørret brænde er tørt helt ind til kernen, vil det sige, at fugtigheden er lav. Typisk er det anbefalet, at fugtigheden på ovntørret brænde skal holdes under de ca. 20%. Dette kan godt svinge lidt mens dit brænde er til opbevaring udenfor, da luftens fugtighed, kan sætte sig på overfladen. Derfor er det en god ide, at du tager dit brænde ind et par dage før, at du skal tænde for det. Det vil sætte fugtigheden endnu lavere ned, og gøre det endnu nemmere at tænde for dit brænde.

Tjek kvaliteten af ovntørret brænde

En af de største fordele ved ovntørret brænde er, at du kan bruge det med det samme. Det skyldes som førnævnt en lav fugtighed. Når du bestiller ovntørret brænde, kan du derfor også selv tjekke kvaliteten af det – eksempelvis med en fugtmåler. En lille stikprøve kan vise, hvor fugtigt dit brænde er. Det er generelt en god ide, at have en fugtmåler derhjemme. Den kan bl.a. også bruges, når du henter brænde fra dit opbevaringsskur.

Tjek også altid nyindkøbt brænde med en fugtmåler. Det giver ro i maven, når du ved, at du har købt en masse brænde, som også er i overensstemmelse med dine forventninger til fugtighedsniveau. For at opsummere, er det et klogt valg at købe ovntørret brænde. Du kan bruge det med det samme, det er nemt at tænde op, det udleder meget mere varme og forurener samtidig mindre. Hvis du ikke har tid og lyst til, at købe brænde der skal langtidstørre, er ovntørret brænde et særdeles godt køb.